Presens particip; perfect particip; supinum - smitande - smiten - smitit Presens - smiter - smiter - smiter - smiter - smiter - smiter Preteritum - smet - smet - smet - smet - smet - smet Futurum - ska smita - ska smita - ska smita - ska smita - ska smita - ska smita Konditionalis I - skulle smita - skulle smita - skulle smita - skulle smita - skulle smita - skulle smita Perfekt - har smitit - har smitit - har smitit - har smitit - har smitit - har smitit Pluskvamperfekt - hade smitit - hade smitit - hade smitit - hade smitit - hade smitit - hade smitit Futurum exaktum - ska ha smitit - ska ha smitit - ska ha smitit - ska ha smitit - ska ha smitit - ska ha smitit Konditionalis II - skulle ha smitit - skulle ha smitit - skulle ha smitit - skulle ha smitit - skulle ha smitit - skulle ha smitit Imperativ - - - smit - - - - - smit - -